Wien sommer 2012

posted in: Ture | 0

Intro til Wien tur

Så er det ved at være tæt på med Wienturen.

Såvidt muligt vil vi hurtigst muligt fortælle om oplevelser og resultater om vores tur, så alle derhjemme kan følge med på turen.

KSO wien sommertur 2012
KSO wien sommertur 2012

KSO’s tur til Wien 6.7.-12.7.2012

DagbogPosted by Pia Stenkilde Mon, July 09, 2012 23:39:56

KSO’S SOMMERTUR TIL WIEN FRA DEN 6. TIL DEN 12.7.2012

Den 6.7.2012

Så kom vi efter lang forberedelse af sted fra Køge mod Wien.

Hele ugen op til den 6. har børnene spillet for at øve sig på alle numrene til konkurrencen i Wien.

Alle mødte op til kl. 4.30 ved Skt. Nicolaj Skole, hvor der blev læsset på bussen. Der er 60 børn og unge og 17 voksne.

Af sted det gik, imens alle vinkede farvel til forældrene. I Rønnede fik vi vor yndlingschauffør Arne ombord, som skal køre med os under hele turen. Af programmet fremgik det, at vi skulle over Gedser til Rostock, men det var ikke lykkedes at få plads til bussen ombord, hvorfor vi måtte tage færgen Rødby – Puttgarden.

Børnene fik alle morgenmad ombord på færgen, som vi sejlede med ca. 1 time. Det hele afvikledes i ro og mag.

Herefter kørte vi af sted igen over Femern, forbi Hamborg, hvor vi kørte ind i nogen trafik. Som altid på turene med KSO bliver der lagt pauser ind, så alle kan komme ud og trække luft og strække ben. I dag var heller ingen undtagelse. Til frokost var der et smørrehold parat til at smøre frokostboller og give børnene noget pålæg på. Alle blev godt mætte, og frokosten blev afviklet hurtigt. Temperaturen var betydeligt højere end hjemme.

Nu kører vi et godt stykke nede i Tyskland, dog med nogen forsinkelse. Vi har kørt igennem et par enkelte kraftige regnskyl, som ligeså hurtigt var overstået. Alle hygger sig på forskellig vis eksempelvis med at sove, spise gulerødder, slik, se film. Vi forventer at være fremme på vandrehjemmet (ungdomsherberget) ca. kl. 18.00, hvor vi skal indkvarteres for natten og spise aftensmad og hygge. Arne vil øve med børnene endnu engang, så vi håber på gode spillemuligheder hertil på vandrehjemmet.

Den 7.7.12

Dag 2 på KSO’s sommertur til Wien

Det gik ikke som planlagt med at være fremme på vandrehjemmet. Vi kom til at køre i vejarbejde og dertilhørende lange bilkøer. Der blev indlagt en ekstra pause i håbet om at blive køen kvit.

Vi ankom først til vandrehjemmet om aftenen kl. ca. 20.00.

Herefter gik vi ind med håndbagagen for at finde vore værelser. Og så var det ellers spisetid. Vi spiste Wienerschnitzel, salat og kartofler, og til dessert var der noget frugtpuré med fløde i.

Der var almen træthed, så ikke såsnart var maden indtaget, før de mindste fik redt deres senge, hvilket de gjorde selv under opsyn af deres kontaktvoksne. Og børnene var rigtig gode til det.

Nu sidder vi igen i bussen kl. 8.15. Vi kørte fra vandrehjemmet kl. 7.15, og nu går det af sted mod Wien. Det bliver endnu en lang dag med buskørsel.

Klokken er nu 13.55, og vi er ca. en og en halv times kørsel fra Wien.

Vi har holdt frokostpause, og nu er vi spændte på, om vi kan nå rettidigt frem til Wien til at deltage i åbningsceremonien til de kommende dages spillekonkurrencer og workshops.

Undervejs har Arne øvet en hymne med børnene. Den skal synges ved åbningsceremonien.

Ellers har vi set en DVD ”Dronningens Musikanter” om livgardens musikkorps, der marcherer rundt i København osv.

Udenfor er solen kommet frem. Himlen er blå, og temperaturen stiger, så vi får det varmt her i dag.

Puha! Vi nåede åbningsceremonien i St. Stephans Dom (Katedralen). Vi landede ganske ”tilfældigt” lige ved siden af Katedralen, selvom det var forbudt for busser at komme helt ind ved katedralen, hvor flere forældre til børn i KSO stødte til for at overvære ceremonien. Rundt omkring holdt der mange kareter med smukke heste. Imens vi ventede på at komme ind i Katedralen, brændte solen ned med ca. 32 graders varme, hvilket var varmt i forhold til, hvad vi er vant til fra Danmark. Selve åbningsceremonien gik fint. Der var officiel velkomst v/ Formanden for ”Via Musica” Richard Laub, og en repræsentant fra hvert kor/orkester præsenterede sit eget kor/orkester.

Lauge præsenterede KSO og sagde tak, fordi KSO må deltage i denne konkurrence i Wien. Der var mange kor og orkestre bl.a. fra Kina, Thailand, Kina, Japan, NZ, Australien, Ungarn, CZ, Danmark. Der var efter sigende 1400 tilmeldte, og dertil kom hjælpere, forældre mfl., men det er også en kæmpe katedral. Et kor sang bl.a. Halleluja /v Händel. Og Hymnen fra bussen blev sunget lidt.

Efter denne smukke ceremoni vandrede vi i samlet flok til en stor park ved den Spanske Rideskole. Endnu engang var der mange smukke kareter med mange heste, og fra ”Statt Park” var der udsigt til diverse smukke bygninger fra den rige østrigske fortid.

Det blev til ½ times pause, hvorefter vi gik på Restaurant Wiener Rathauskeller, hvor vi spiste en udmærket 3-retters menu i smukke kælderomgivelser, udsmykkede med malerier m.m.

Det var super dejligt at komme ud i den dejlige aftenluft bagefter og nyde det lidt, imens vi ventede på bussen.

Og så gik det af sted til Hotel Academia, hvor vi blev indlogeret.

Øjebliksbilleder fra Dag 3: Den 8.7. 2012

Morgenmad på Hotellet efter en god nats søvn.

Kl. 7.30. går det af sted til MusikVerein, hvor KSO skal spille konkurrence. Vi ankommer ca. kl. 8.00, hvor instrumenter bliver båret ind og ned i kælderen. Der er tid til, eleverne skal spille, så mange går udenfor for at få noget frisk luft. Vi sidder nu og venter på at komme ind og spille konkurrencen. Der hersker hektisk kaos.

Eleverne laver opvarmning – skalaer, stemmer instrumenter osv. Og så er det ellers ind. Der er pres på. Flere vagter har været ved øvelokalet for at presse på, for at få orkestret til at gå over på scenen.

Kl. 10.07: KSO’s dirigent Arne har lige sat orkestret i gang til konkurrencen. Det lyder fint i det smukke rum. Jeg håber blot, at børnene nyder det, for det er et fantastisk rum at være i med guldstatuer og guldbeklædning på vægge og lofter. Det er i dette rum, hvor fra Nytårskoncerten vises, så man kan kun nyde det som tilskuer. Men mon ikke musikerne nyder akustikken også. For den er fantastisk, selvom den uden tvivl er meget anderledes for dem end på Skt Nicolai skolen, og det derfor må være svært at høre dem, man er vant til at lytte efter.

Stemningen er intens og spændt. Flot er det også at se dem i deres røde uniformer på så kendt og fin en scene med 5 dommere foran sig. Der går også en fotograf rundt for at tage billeder af dem. Hjælperne til orkestret og forældrene sidder i logerne, og der kommer en del tilskuere, bl.a. fra Japan og Kina. Da orkestret spiller Highland Cathedral, får flere – deriblandt tilskuerne tårer i øjnene.

Efter 35 minutters spil, hvor orkesteret har spillet 4 numre – bl.a. uropførelsen af Night in the Underground, siger en dommer pænt tak. Han ser glad ud over disse unge musikere. Tambourkorpset har også nået at spille med.

Herefter går det til Schönbrunn slottet, hvor KSO skal spille i den smukke park, som har detaljer, der absolut kan måle sig med det franske slot Versailles.

Det er bagende hedt, men alligevel kommer der mange mennesker for at lytte til de unge musikanter. Tambourkorpset får lavet Tatoo og spiller bl.a. Mester Jakob og København København.

Orkestret spiller Congratulations m.fl.

Dagens bommert kan nu ikke holdes tilbage længere efter en endt og vellykket koncert.

I dag er det Johan, som får denne pris, idet han havde stukket sin hånd ned i kop/glasholderen på sit bord i busset, men han havde ikke kunnet få sin hånd op igen. Denne handling eller mangel på samme udløste bommertbeviset, som er bl.a. består af et kulørt bastskørt og nogle briller.

Lidt sandwiches og noget at drikke, og så af sted med bussen igen til University of Music i Wien, hvor orkestereleverne skal deltage i nogle workshops.

Den første underviser er én af dommerne fra panelet fra formiddagens konkurrence.

Han kommenterer KSO’s præsentation. Han siger, at det var forfriskende for ham at høre så unge musikere. Han spørger til, hvilket et af numrene, der var yndlingsnummeret. Og hvorfor. Eleverne svarer: ”A Klezmer Karnival”.

Der kommer forskellige forslag til, hvorfor de bedst kan lide dette stykke: Man lægger flere følelser i det, når man kan lide nummeret, det er sjovt. Det er intonationen osv. Dommeren forklarer, at når en blind går til koncert, kan vedkommende ikke se de smukke mennesker, der sidder på scenen, men man kan føle og sanse tonerne i musikken.

Dommeren anfægter, at nogle af numrene til konkurrencen var for svære for eleverne. Og at det er vigtigt, at eleverne er tilstede her og nu. Så alle skal kreere ét stykke musik – ikke ét der er spredt for alle vinde – forstået på den måde, at eleverne sidder og tænker på alt muligt andet. Alle skal lære at se op, og ikke kun se ned i gulvet. Og så skal de smile også. Han ved godt, at det fordi, de er meget koncentrerede. Men de skal øve sig i det, for at skabe nærvær og følelse.

Han spørger til, hvad de vil spille for, at det er sjovt.

Christian dirigerer orkestret lige nu til sang sammen med dommeren. Christian ser glad ud. Alle i orkestret synger, og han får lov at dirigere tubaerne og saxofonerne også. Dommeren slår til lyd for, at den lyd, man kan skabe, når man synger, skal man tilstræbe at skabe med sit instrument, hvilket er det sværeste. Det kræver indføling.

Dommeren arbejder med, hvem der er leder af orkestret, så de ved, hvem de skal følge.

Han eksperimenterer med fløjterne, tubaerne og trommerne. Spørger til, hvordan fløjterne kan være de ledende.

Fløjterne skal lede, fordi de spiller følelser (emotion) i det pågældende stykke musik.

I anden afdeling er det en anden dommer fra panelet fra konkurrencen i formiddags. Han er oprindeligt ungarer, men bor i USA og er leder af kor i Californien.

Han taler om, at det er godt for verden, at folk spiller musik, idet det gør dem til bedre mennesker.

Han nævner, at rytme er vigtigt for mennesket, fordi vi i kraft af vort hjerte har en metronom indsat. Derfor har de tidligste mennesker siddet og spillet ved at slå to sten sammen for at lave rytme, og senere har dette udviklet sig til alle mulige instrumenter, der kan lave lyd og gøre folk glade.

Herefter taler han om, at marchmusik har været brugt inden for militæret til at indgyde soldaterne mod til at kæmpe den krig, de skal med i.

Derudover er det en gang teori om staccato, mecato m.m. som gennemgås med eleverne.

Til sidst får eleverne lov til at spille: ”A Persian March”.

Han afslutter med at sige til eleverne, at han hører mange gode fremtidige musikere, og at eleverne har været heldig med Arne som dirigent, og at han har været heldig med eleverne.

Og så ønsker han for dem, at de vil lave en musisk karriere, idet de spiller flot, og at det gør dem til bedre mennesker. For det er bedre at have et instrument end et våben i hånden.

Imens orkestret var til workshop, gik flere voksne med eleverne fra tambourkorpset over i en park. Derefter tog de undergrundsbanen hjem til hotellet, hvor børnene fik hygget sig med hinanden. Og nogle fik taget et bad og slappet lidt af.

Kl. 20.00 mødtes vi alle til middag på samme restaurant som i går.

Endnu engang fik vi fin mad – suppe, kulmule og æblekage. Rigtig god mad i fine omgivelser. Vi sad i et andet rum i dag. Her var der også malerier på væggene, og der var en god stemning.

På vejen hjem i bussen kom guiden pludselig og sagde: ”Congratulations, I blev nummer 3 i konkurrencen fra i formiddags med bemærkningen ”excellent”.

Der blev stor jubel hos både børn og voksne.

Med denne flotte placering i en konkurrence med mange dygtige musikere fra mange store lande, kan vi med sindsro gå til ro for natten her på Hotel Academia – Kl. 22.25 Wien.